Marts 2018

Kære medlemmer,

Kryds i kalenderen
Foråret nærmer sig, og det er snart tid til den årlige ordinære generalforsamling. Generalforsamlingen finder sted onsdag den 25. april kl. 19:00. Som altid i Sundkirkens menighedssal.
Beretning, dagsorden mv. omdeles senest 14 dage før, og vil også være tilgængelig på hjemmesiden.
HUSK at forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest den 31. marts.
Parkeringszone
Undersøgelsen angående indførelse af 3-timers parkeringszone endte med at vise en klar overvægt af stemmer for indførelse af zonen. Både her i foreningen, og i de andre deltagende foreninger. Samlet set var der i de otte foreninger en svarprocent på 63%, med 86% af de indkomne besvarelser til fordel for zonen.
Her i foreningen modtog vi 38 besvarelser, hvilket svarer til en svarprocent på ~51%. Heraf svarede 29 ja, og otte svarede nej. Der var een stemme hverken for eller imod.
Den markante tilkendegivelse betyder at de otte foreninger nu indleder en dialog med Københavns Kommune om zonen.
Fastelavn
Kulden blev holdt for døren med tøndeslagning og et ekstra lag udklædning!
Mange tak for et godt arrangement og den fine tilslutning.
Blanke tage
Går man med tanker om af få nyt tag, så faldt der i januar i Højesteret endelig dom i den meget omtalte sag fra Århusegnen, om genskin fra glaserede tage. Dommen faldt ud til sagsøgers fordel. Se eventuelt: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/nabo-vinder-strid-om-sortglaseret-tegltag-i-hoejesteret
Rabat hos Flügger Farver
Til de virkelystne her i påsken kan vi meddele at foreningens medlemmer nu modtager 15% i rabat ved køb af varer hos Flügger Farver.
Oplys blot at du er medlem af Grundejerforeningen Gefion.
Nabohjælp
Der er stigende nabohjælpsaktivitet i foreningen, hvilket er meget positivt. I gode til at sende en kort besked når I oplever noget ud over det sædvanlige. Brug endelig også meddelelsesværktøjet i Nabohjælp, som sender til alle der er tilmeldt Nabohjælp i en radius man selv kan fastsætte.
Det er naturligvis også god skik at meddele sin nabo/genbo hvis man er på farten i længere perioder.
Rigtig god påske.